Det er afgørelsens time i Superligaen.
Første portion af tv-pengene skal uddeles efter weekendens spillerunde, der er en afslutning på første halvdel i grundspillet.
Og der står mange millioner kroner på spil for superligaklubberne i den kommende weekend.
Det er placeringspuljen, der kan gøre forskellen for klubberne i den kommende spillerunde.
Der fordeles, ifølge Bolds oplysninger, 30 mio. kr. efter weekendens kampe fra netop placeringspuljen, hvor der er himmelvid forskel på at slutte som nummer ét, seks eller ti.
TV-pengene uddeles i tre puljer. Der er en solidaritetspulje, en markedspulje og endelig en placeringspulje.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der er tale om tre årlige uddelinger. Og der uddeles i omegnen af 100 mio. kr. pr. gang – altså 300 mio. kr. årligt til Superligaklubberne.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Kan score ekstra fem mio. kr.
Superligaens tophold AGF kan score jackpot, hvis de lykkes med at forsvare førerpositionen.
Forskellen på en førsteplads og en sjetteplads, som AGF fik ved seneste uddeling i slutningen af sidste sæson, er i omegnen af fem mio. kr., erfarer Bold.
På den måde vil kasseapparatet virkelig klinge for Jakob Poulsen & Co., hvis AGF kan sætte superligarekord med den ottende sejr i træk og derved sikre sig Superligaens førsteplads ved uddeling af de første tv-penge.
Kan score én mio. ekstra
Men der står også mange penge på spil for mange af de øvrige klubber,
For både OB og Silkeborgs vedkommende kan en sejr over henholdsvis Sønderjyske og AGF betyde én million ekstra i kassen.
Det kræver, at de øvrige resultater flasker sig og de kravler tre-fire pladser frem i tabellen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
FC Nordsjælland kan også profitere af en sejr, hvis der ikke findes en vinder mellem Randers og Viborg. For så rykker de fra syvende- til femtepladsen.
Sker det har sejren en værdi i omegnen af 600.000 kr. for FC Nordsjælland.
Den eneste klub, der er sikker på beløbet fra placeringspuljen, er Vejle.
De er sikker å at slutte på sidstepladsen. De står til at modtage blot 300.000 kr. fra placeringspuljen.
På mandag bringer Bold en samlet oversigt over uddeling af tv-pengene for samtlige 12 klubber efter første halvdel af grundspillet.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
AGF
FC Midtjylland
FC København
OB
Silkeborg IF
Sønderjyske
Brøndby IF
FC Nordsjælland
Vejle Boldklub
Randers FC
FC Fredericia
Viborg FF
3F Superliga




































