22-årige Lucas Rejnhold Steen nåede at være en del af tysk fodbold i godt halvandet år, da han tørnede ud for Phönix Lübeck og Rostocker FC 1895.
Oplevelserne i Tyskland har betydet meget for den nye AB Tårnby-spiller, og det har gjort ham bedre.
- Det var en fed og stor oplevelse. Det var meget anderledes fodbold. Det var meget mere fysisk og lige på og hårdt.
- Det var måske ikke så teknisk, som jeg normalt foretrækker. Det var med til at udvikle mig som menneske og spiller, siger 22-årige Lucas Rejnhold Steen til bold.dk og tilføjer.
- Jeg fandt også ud af, hvor godt man har det i Danmark i forhold til mange ting.
Steen fortæller også, at han lærte meget af den tyske disciplin og mentalitet, men Steen drog hjem til Danmark i marts 2022 grundet studie.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvis han får muligheden for at komme til udlandet igen, så vil den nye AB Tårnby-spiller slå til, hvis det passer ind.
- Jeg er helt klart åben for et udlandseventyr igen. Det var fedt første gang, så det vil jeg gerne igen, hvis det kan lade sig gøre.
- Tiden skal også være til det, og det skal passe ind i privatlivet, men det er helt sikkert en mulighed, siger Lucas Rejnhold Steen til bold.dk.
Steen blev noteret for tre kampe for Phönix Lübeck i Regionalliga Nord samt fem opgør for Rostocker FC 1895 i NOFV-Oberliga Nord.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar