Fredag er der blevet indgået en ny aftale, der skal være med til at bremse spilafhængigheden i Danmark.
Aftalen får en betydning for fodbolden i Danmark, da det ikke længere er tilladt at reklamere for liveodds på de danske fodboldstadioner.
Derudover må der ikke reklameres med spilreklamer fra ti minutter, før en fodboldkamp går i gang i tv'et, til ti minutter efter den er fløjtet af.
Det har Skatteministeriet med skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i spidsen præsenteret på pressemødet med ordene.
- Vi ser en markant stigning især i unge mænd, der udvikler spilafhængighed. Vi har brug for, at man kan se en fodboldkamp uden at blive tæppebombet med reklamer, siger hun.
Artiklen fortsætter efter billedet

Aftalen, der går under navnet 'Spilpakke 1 - Et mere ansvarligt spilmarkedet' markerer et markant skridt i indsatsen mod spilafhængighed i Danmark.
Med de nye tiltag ønsker regeringen og et bredt flertal af partierne i Folketinget at skabe et mere ansvarligt spilmarked.
Her er nogle af de centrale elementer i den nye aftale.
- Det bliver forbudt at reklamere for spilreklamer før en sportsgren går i gang til, ti minutter efter den er slut.
- Et forbud mod liveodds på bannere på stadioner.
- Velkomstbonusser må ikke længere udbydes.
- Det er ikke længere tilladt, at spilselskaberne bruger 'autoritetspersoner' i forbindelse med spilreklamer. Det er ifølge aftalen 'professionelle eller tidligere professionelle sportsudøvere samt offentlige personer, der optræder i medierne eller har mange følgere på sociale medier'.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) understreger imidlertid, at arbejdet ikke er færdigt trods fredagens aftale.
- Det har været vigtigt for mig og partierne, at vi har lavet en aftale, som kan vedtages i denne samling. Men vi er også enige om, at arbejdet ikke slutter her, siger hun.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere
3F Superliga
Danmark




































