AGF hentede Markus Solbakken på transfervinduets sidste dag.
Søndag fik nordmanden mulighed for at repræsentere 'de hviie' for første gang i udekampen mod Viborg.
Der skulle dog gå 77 minutter, inden midtbanespilleren fik lov til at betræde græsset.
Han fik sammen med AGF-mandskabet kriget en 2-1-sejr hjem. Og det var en positiv oplevelse for Markus Solbakken, som nød at være i kamp igen.
- Det var sjovt. Nu var det lang tid siden, jeg havde spillet kamp, så det var sjovt at spille en tællende kamp igen, siger Markus Solbakken til Bold og den øvrige presse.
Nordmanden har ikke tilbragt så lang tid i Aarhus endnu. Derfor blev det også til en bænkplads i første mulige kamp.
- Jeg har haft en lidt mærkelig pre-season og ikke spillet så mange kampe, så jeg skal også lige i gang, og kroppen skal i gang. Og så har jeg kun haft syv dage med holdet, så jeg kan godt forstå det, men på den anden side vil jeg også spille så tidligt så muligt.
Den nye midtbanespiller har dog hurtigt fundet sig til rette blandt aarhusianerne. En opgave der ikke har været så svær, da han er kommet ind på et hold, der sprudler for tiden, og efter søndagens kamp ligger på en førsteplads.
- Jeg kunne godt mærke, da jeg kom, at det er en gruppe, der har selvtillid og spillet godt i de sidste par kampe. Det kan man mærke i omklædningen og til træningen. Der er meget selvtillid i holdet, og det er vigtigt, at vi også kan vinde sådan nogle kampe som i dag (søndag, red.), hvor det er tæt, siger Markus Solbakken.

Frederik Birks nye job
Hattrick | Afsnit 17Frederik Birk er blevet ansat på TV 2 som ekspert, men i et interview med Bold understreger Birk, at han fortsat er træner.
Læs mere

AGF
3F Superliga





























