Thomas Nørgaard skal fra årsskiftet bestride et nyt job, da han mandag er præsenteret som ny træner i 2. divisionsklubben B93.
Den opgave glæder den tidligere Lyngby-træner sig til, for der hviler et stort potentiale i truppen, mener han.
- Jeg er meget glad for at komme til B93. Klubben er kendt for de mange talenter, men også for at være et godt sted at være træner. Det er en klub med stort potentiale og det har jeg fået bekræftet via de – efterhånden ret mange kampe – som jeg har set med holdet, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Ledelsen og jeg har haft gode samtaler og jeg ser meget frem til at være cheftræner i B93. Som fodboldelsker har jeg altid været glad for B93, og klubben har altid haft en vigtig position i dansk fodbold.
Nørgaard, der tidligere har trænet Lyngby i Superligaen og AB i 1. division, har skrevet under på en aftale, som løber til 2022.



B.93
CampoBet 2. division
































