2022-02-11 18:53:09

Ny Karamoko-kasse for FCK i test-comeback

FC København formåede fredag at vende et truende 0-2-nederlag mod Breidablik i Atlantic Cup-testturneringen til en 4-3-sejr i stedet. Nye Mamoudou Karamoko kom på tavlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 3. runde

FT

BRE

3 - 4

FCK

8'
1 0
Gisli Eyjolfsson
Mål
31'
2 0
Höskuldur Gunnlaugsson
Mål
67'
2 1
Mamoudou Karamoko
Mål
69'
2 2
Emil Højlund
Mål
74'
2 3
Isak Bergmann Johannesson
Mål
83'
2 4
Isak Bergmann Johannesson
Mål
89'
3 4
Kristinn Steindorsson
Mål

FC København var fredag i aktion ved træningsturneringen Atlantic Cup, hvor de skulle krydse klinger i opstarten efter vinterpausen mod islandske Breidablik.

Tidligere havde islændingene på imponerende vis vendt et 0-3-resultat mod FC Midtjylland til 3-3 og en efterfølgende sejr på straffesparkskonkurrence, og fredag startede de også bedst mod den danske hovedstadsklub.

Efter bare otte minutter kom de foran med 1-0 på kontra ved Gisli Eyjolfsson, og inden pausen lykkedes det også at komme foran med 2-0, da Hoskuldur Gunnlaugssons afrettede skud gik i mål.

Dermed lignede det, at islændingene skulle tage den anden danske skalp af to mulige, men i anden halvleg vågnede københavnerne op.

Først var det nyindkøbte Mamoudou Karamoko, der kom på tavlen for anden gang i sin nye hvide trøje, da han dukkede op ved bagerste stolpe og let kunne sparke bolden i det tomme mål, da den fik lov til at passere hele vejen igennem målfeltet.

Artiklen fortsætter efter billedet

The Atlantic Cup -Ny Karamoko-kasse for FCK i test-comeback
Foto: Samy Khabthani, FC København

Kort herefter kom Højlund så på tavlen – men jo af gode grunde ikke Rasmus længere. I stedet var det lillebror Emil Højlund på 17 år, der med et klogt løb ind i modstanderfeltet kom forrest på et fladt indlæg, som han så kunne prikke ind til 2-2.

Comebacket var hermed en realitet, og fem minutter senere indledte Isak Johannesson så en mindre opvisning i sparketeknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Først scorede han til 3-2 på en afslutning lige uden for feltet og med små ti minutter igen krøllede han så også et frispark i kassen, der fjernede spindelvævet i den fjerneste krog.

4-2 stod den, men til sidst formåede islændingene at skabe lidt spænding med en 3-4-scoring kort før tid. 

Et comeback ovenpå FCK's comeback blev det dog ikke til, og så kunne FCK tage hjem til Danmark med en sejr i bagagen fra sidste test på træningsturen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 3. runde

FT

BRE

3 - 4

FCK

8'
1 0
Gisli Eyjolfsson
Mål
31'
2 0
Höskuldur Gunnlaugsson
Mål
67'
2 1
Mamoudou Karamoko
Mål
69'
2 2
Emil Højlund
Mål
74'
2 3
Isak Bergmann Johannesson
Mål
83'
2 4
Isak Bergmann Johannesson
Mål
89'
3 4
Kristinn Steindorsson
Mål

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0