2025-10-08 08:00:00

Ny OB'er forlod sit job på maskinfabrik og gik all in

Jona Niemiec fik for bare fem år siden ikke penge for at spille fodbold, men så greb han en uventet mulighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

Bold i Odense

På transfervinduets sidste dag præsenterede OB den 23-årige offensivspiller Jona Niemiec, der blev vist frem i striber på Nature Energy Park.

Tæller man Alexander Zorniger og hans stab med, markerede angriberen OB’s sjette tyske tilgang over sommeren, og selvom skridtet til det fynske fodboldflagskib er Niemiecs første udlandsskifte - og dermed en stor grund i sig selv - tændte han på idéen af en særlig årsag.

- Jeg tænkte, at det var et godt skridt at forlade Tyskland for at prøve noget nyt.

- Jeg ville væk fra det prædikat, jeg havde fået som ham, der kun kunne sprinte og eller være en joker. For jeg er ingen af delene. Jeg vil bevise, at jeg er mere end det.

Transferen til OB fra den tyske 2. Bundesliga-klub Fortuna Düsseldorf tog først form i løbet af de sidste dage af vinduet.

Med andre ord nåede Niemiec ikke at stifte bekendtskab med sine nye, kommende rammer, inden han satte sin underskrift. 

Han investerede dog en del kræfter i at researche på OB, og så spillede det en stor rolle, at der allerede var et par tyskere i truppen.

Nu har han fået sine første fem kampe på cv’et for fynboerne, og det er planen, at han skal være med til at supplere en i forvejen velfungerende OB-offensiv.

Men for bare få år siden, lå det ikke i kortene, at han skulle komme til at leve af at spille fodbold.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix