Christian Eriksen og Wolfsburg hænger med røven i vandskorpen i Bundesligaen.
Aktuelt er den store tyske klub på 15.-pladsen - á point med St. Pauli, der ligger under stregen.
At være en del af nedrykningskampen er nyt for den erfarne midtbanespiller, der indtil videre har spillet 21 kampe for Wolfsburg.
- Jeg har faktisk for det meste været på den 'anden side'. Hos mange af de klubber, jeg har spillet for, har vi kæmpet om top-10. Brentford var måske den eneste undtagelse.
- Hos Wolfsburg er det dog første gang, jeg befinder mig i nedrykningskampen. Men sådan er fodbold, det er en erfaring, der hører med, fortæller han i et interview med Kicker.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her forklarer danskeren også, at han oplever, at presset er det samme, som når man kæmper med i toppen.
- For mig føles det faktisk på samme måde lige nu. Det er det samme pres.
- Selvfølgelig vil du helst være en del af et vinderhold. Men sådan fungerer det ikke altid.
- Så handler det om at komme tilbage på den rigtige side. For os er det et slag lige nu, og mange små ting går imod os, hvilket gør det endnu sværere. Alligevel er jeg positiv, når jeg ser, hvordan vi arbejder, lyder det.
Wolfsburg møder søndag Stuttgart i Bundesligaen.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga































