3F Superliga -Ny Pep Biel-perle var ikke nok for FCK mod OB
2020-12-20 19:58:01
Foto: Getty Images

Ny Pep Biel-perle var ikke nok for FCK mod OB

Pep Biel scorede igen et drømmemål, men det var ikke nok for FC København, der måtte nøjes med 1-1 mod kyniske OB.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

FCK

1 - 1

OB

27'
10
Pep Biel
Mål
63'
11
Troels Kløve
Mål

FC København kunne tage sin fjerde sejr på stribe, da de søndag bød OB op til dans i Parken i efterårets sidste runde.

FCK-træner Jess Thorup havde foretrukket Mikkel Kaufmann i front og startede med Viktor Fischer på bænken, men ellers var det samme trup, der senest slog FC Nordsjælland i Superligaen.

OB stillede med samme 11 spillere, der fik 1-1 mod FC Midtjylland, i en kamp, der er blevet spået som cheftræner Jakob Michelsens sidste i spidsen for fynboerne.

OB startede bedst ud, og både Emmanuel Sabbi og Issam Jebali havde optræk til muligheder i kampens indledning.

FCK, der i midtugen røg ud af pokalen til FC Midtjylland, fik dog opgørets største chance efter 20 minutter, da Kamil Wilczek tvang OB-keeper Oliver Christensen til at parere en hovedstødchance tæt under mål.

Ny runde, ny Pep Biel-perle
OB pressede herefter på, og Moses Opondo kom til et par gode muligheder, men det var FCK, der bragte sig foran efter en halv time.

Pep Biel leverede nemlig for anden runde i træk et forrygende drømmemål. Mikkel Kaufmann fandt Biel med en tværaflevering, og med indersiden lagde han bolden ind via overliggeren fra kanten af feltet.

Dermed stod det 1-0, og Pep Biel kunne glæde sig over at komme på tavlen for anden kamp i streg på flotteste vis.

Moses Opondo var tæt på at svare hurtigt igen, men det forblev lige ved og næsten for fynboerne, og FCK sluttede første halvleg stærkest.

OB fandt kynismen frem
Københavnerne startede også anden halvleg bedst, og indskiftede Rasmus Højlund var tæt på kort efter sin indskiftning.

OB havde omvendt svært ved at tilspille sig de helt store chancer, men efter godt 65 minutter lykkedes det dem alligevel at udligne.

Emmanuel Sabbi strøg forbi Bryan Oviedo, og han fandt Troels Kløve via Rasmus Falks fod. Kløve hakkede bolden i nettet ved bageste stolpe, og så stod det 1-1.

Pep Biel forsøgte sig fra kanten af feltet kort efter, inden Mathias Zanka Jørgensen måtte bindes sammen efter et sammenstød, der kostede et flækket øjenbryn.

Indskiftede Viktor Fischer var med ti minutter igen uhyre tæt på et føringsmål, da han trykkede af, og Oliver Christensen parerede bolden på overliggeren og greb den.

FCK prøvede at presse på for et føringsmål til sidst, og Fischer kom uhyre tæt på en håndfuld minutter før, men han sparkede forbi fjerneste stolpe.

Det hele endte 1-1, hvilket er nok til at sende FCK op på sjettepladsen vinteren over. OB er nummer ni i Superligaen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 13. runde

FT

FCK

1 - 1

OB

27'
10
Pep Biel
Mål
63'
11
Troels Kløve
Mål
Annonce

69 kommentarer

Se kommentarer
Annonce