2021-12-08 12:07:14

Ny Poulsen-chance lurer: Ingolstadt fyrer

Ingolstadt har valgt at fyre cheftræner André Schubert efter otte kampe med et pointsnit på 0,38 per kamp. Det kan være godt nyt for danske Andreas Poulsen, som Schubert har haft vraget.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For nylig fortalte den danske Gladbach-back Andreas Poulsen til bold.dk, at han under sit udlån i 2. Bundesliga-klubben Ingolstadt ikke har fået en jordisk chance, siden Andre Schubert blev ansat som cheftræner i slutningen af september.

Nu kan der være en ny chance på vej til den 22-årige back, for Ingolstadt oplyser onsdag, at klubben har smidt 50-årige Schubert på porten.

Det sker efter otte ligakampe, hvor Schubert efter tre remiser og fem nederlag har et pointsnit på 0,38 i 2. Bundesliga – ovenikøbet er det blevet til et nederlag i pokalturneringen.

I stedet for Schubert overtager assistenttræner Thomas Karg og fysisk træner Luca Schuster midlertidigt, oplyser Ingolstadt, der er nummer sjok i ligaen.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. Bundesliga -Ny Poulsen-chance lurer: Ingolstadt fyrer
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Andreas Poulsen er selv ude med corona for tiden, hvor der resterer to kampe af efterårssæsonen.

Hele interviewet med Andreas Poulsen om situationen i Ingolstadt kan læses her.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce