2025-08-24 19:23:29

Ny skuffelse: Fulham snød United

Manchester United bragte sig foran, men måtte i sidste ende nøjes med 1-1 mod Fulham i Premier League. Bruno Fernandes brændte straffespark undervejs.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 2. runde

FT

FUL

1 - 1

MUN

38'
00
Bruno Fernandes
Brændt straffe
58'
01
Rodrigo Muniz
Selvmål
73'
11
Emile Smith Rowe
Mål

Manchester United tabte i premieren mod Arsenal og jagtede derfor oprejsning søndag eftermiddag, hvor Craven Cottage dannede ramme om et opgør mod Fulham. 

Her startede Patrick Dorgu inde på wingbacken, mens der slet ikke var blevet plads til Rasmus Højlund og Chido Obi i truppen. 

Joachim Andersen var desuden at finde i hjemmeholdets startellever. 

Ingen af de to mandskaber formåede for alvor at presse på i den indledende fase af kampen, men efter 37 minutter fik United en gylden chance for at tage føringen. 

Calvin Bassey begik således et klodset straffespark på Mason Mount, hvorfor dommeren pegede på pletten efter et VAR-tjek. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Ny skuffelse: Fulham snød United
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Sparket endte Bruno Fernandes imidlertid med at brage over tværribben. Der stod dermed 0-0 på måltavlen, da dommeren føjtede til pause. 

Mål i begge ender
12 minutter inde i anden halvleg lykkedes Ruben Amorims tropper dog endelig med at få netmaskerne til at blafre. 

Et skarpt hjørnespark blev sendt ind midt i feltet, hvor Leny Yoro steg til vejrs og stangede bolden i kassen via Rodrigo Muniz, som derfor blev noteret for et selvmål.

Det lignede dermed tiltrængt oprejsning til United-spillerne, men så svigtede koncentrationen. 

Efter 72 minutters spil smed Diogo Dalot bolden væk i opspillet, hvorefter Alex Iwobi sendte den ind foran mål. 

Her kunne en helt umarkeret Emile Smith Rowe vippe kuglen ind i netmaskerne og bringe Fulham på omgangshøjde. 

Efterfølgende blev det ikke til flere scoringer på Craven Cottage, hvor Fulham og Manchester United spillede 1-1. 

Dermed har Amorim og co. fortsat sæsonens første sejr til gode.

Podcast Cover

Birk klar til comeback

Hattrick | Afsnit 73

Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?

Læs mere
-16:27

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 2. runde

FT

FUL

1 - 1

MUN

38'
00
Bruno Fernandes
Brændt straffe
58'
01
Rodrigo Muniz
Selvmål
73'
11
Emile Smith Rowe
Mål
Annonce

42 kommentarer

Se kommentarer
Annonce