3F Superliga -Ny Vejle-back: En stor chance
2018-07-24 16:22:02
Foto: Vejle Boldklub

Ny Vejle-back: En stor chance

Vejles nye back Felix Örn Fridriksson ser skiftet til Vejle som en stor chance. Han glæder sig til at blive testet i Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Vejle Boldklub har hentet forstærkning til venstrebacken og lejet 19-årige Felix Örn Fridriksson.

Den unge islændng glæder sig til at prøve sig af i Superligaen, som han ser som et skridt op i forhold til den islandske liga, hvor han har spillet 40 kampe.

- Det er en stor chance for mig, at komme til en ambitiøs dansk klub i den bedste række. Jeg har hørt meget godt om dansk fodbold og der er mange dygtige unge spillere, der kommer videre fra Danmark ud til større klubber. Superligaen er bedre end den bedste række i Island og jeg ser frem til at udvikle mig og blive prøvet af på et højere niveau, siger Fridriksson i en pressemeddelelse.

- Som spiller er jeg en hurtig venstreback, der slår gode indlæg og som har et godt venstreben. Jeg er først og fremmest en teamplayer, som fansene kan forvente, vil arbejde hårdt i holdets tjeneste. Jeg ser frem til at spille for Vejle Boldklub og til at møde mine nye holdkammerater.

Fridriksson er udlejet til Vejle fra den islandske klub Vestmannaeyjar.

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce