Viborg har hentet Ruben Alte i FK Viking i Norge.
Den 26-årige midtbanespiller hentes på en etårig lejeaftale med en købsoption tilhørende aftalen.
Dermed er det nu lykkedes for Viborg at hente en erstatning for Thomas Jørgensen, som de solgte til franske Toulouse for et rekordsalg for Viborg.
Nu er spørgsmålet bare, om Ruben Alte kan leve op til de forventninger.
Han sætter selv nogle ord på, hvad Viborg-fansene kan forvente af midtbanespilleren.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Fansene kan forvente en midtbanespiller, der vil arbejde hårdt for holdet og gøre alt for at vinde. Jeg håber at kunne vise fansene, byen og klubben, at jeg er en god fodboldspiller.
Den norske midtbanespiller glæder sig samtidig over skiftet til Danmark og Viborg og tror på, at han kommer til at passe ind.
- Viborg spiller god fodbold i en god liga, og jeg tror på, at jeg passer godt ind i måden, man spiller på her. Jeg er meget spændt på at komme i gang og glæder mig meget til at spille for Viborg FF, siger Ruben Alte til Viborgs hjemmeside.
Skiftet til Viborg er Rubens Altes første skifte til udlandet.

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord
Hattrick | Afsnit 10FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.
Læs mere
Viborg FF
3F Superliga





























