1. Division -Nykøbing FC går på vinterpause med sen sejr
2019-11-15 20:22:28
Foto: Vejle Boldklub

Nykøbing FC går på vinterpause med sen sejr

Det så længe ud til at ende 0-0, men til sidst fik Nykøbing FC hevet en 2-0-sejr i land, da de fredag aften besejrede HB Køge i en vindblæst kamp i 1. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 18. runde

FT

HBK

0 - 2

NFC

76'
0 1
Lars Pleidrup
Mål
88'
0 2
Sebastian Koch
Mål

Det blæste voldsomt, da HB Køge fredag aften bød Nykøbing FC op til dans i 1. division.

Inden kampen befandt HB Køge sig i midten af 1. division, men dog ikke mere end tre point foran dagens modstandere fra Nykøbing FC.

Nykøbing lå inden kampen på tredjesidstepladsen i rækken og var dermed under nedrykningsstregen, men det kunne en sejr mod Køge råde bod på.

Det var HB Køge, der kom bedst fra start, og efter et kvarters spil havde Jakob Johansson et godt forsøg, som dog blev reddet med fingerspidserne af Nykøbing FC's keeper.

Ifølge HB Køges Twitterprofil var Jakob Johansson i fællesskab med Martin Koch Helsted igen særdeles tæt på efter en halv times spil, men ind ville bolden ikke.

I stedet kom Nykøbing FC bedre med som halvlegen skred frem, og den gode energi fasthold mandskabet fra Falster i anden halvleg.

Det resulterede dog ikke i mål, og derfor var stillingen stadig 0-0, da kampen gik ind i sit sidste kvarter. 

Her fik 38-årige Lars Pleidrup pludselig en mulighed, da han efter 77 minutters spil fik serveret en løs bold i HB Køges felt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pleidrup stod med ryggen til mål, men fik alligevel sendt et skud afsted. Bolden gik i nettet, og så var Nykøbing FC på sejrskurs.

Det fik HB Køge-chef Morten Karlsen til at skifte forsvarsspilleren Mathias Høst ud med angriberen Jubril Adedeji, men HB Køge formåede ikke at finde vej til netmaskerne i kampens slutminutter.

I stedet fik Nykøbing FC kort før tid udbygget føringen yderligere, da de to minutter før tid fik sendt bolden ind bag Køge-keeper Kevin Ray Mendoza.

2-0 blev kampens endelige resultat, og dermed klatrer Nykøbing op over nedrykningsstregen. Nykøbing har 21 point, ligesom HB Køge, men Køge har en kamp til gode. 

Nykøbing har ikke flere kampe på programmet i denne halvsæson, og kan derfor gå på vinterpause med en sejr. HB Køge lukker halvsæsonen den 21. november mod Fremad Amager.


Foto: Vejle Boldklub
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 18. runde

FT

HBK

0 - 2

NFC

76'
0 1
Lars Pleidrup
Mål
88'
0 2
Sebastian Koch
Mål

2 kommentarer

Skriv kommentar
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce