2021-10-30 15:51:45

Nykøbing tog fra Pandrup med 5-0 i bagagen

Nykøbing FC tævede oprykker-kollegerne fra Jammerbugt FC med hele 5-0 på udebane i 1. division.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 14. runde

FT

JAM

0 - 5

NFC

18'
0 1
Sebastian Koch
Mål
56'
0 2
Nicolai Jessen
Mål
63'
0 3
Mathias Kristensen
Mål
67'
0 4
Mathias Kristensen
Mål
86'
0 5
Sebastian Koch
Mål

Der var oprykker-dyst på programmet i 1. division, da Jammerbugt FC bød Nykøbing FC op til dans i Pandrup.

Begge hold er en del af midterfeltet, der kæmper for at komme væk fra bunden og snige sig med i top seks, men i lørdagens duel var det Nykøbing, der var skarpest.

Sebastian Koch gav gæsterne føringen efter 18 minutter, da han opsnappede et boldtab på kanten af feltet, tog et træk og fra en spids vinkel sparkede kuglen mellem benene på Jammerbugt-keeper Marcus Bundgaard, der nok burde have gjort det bedre i situationen.

Målet tvang Jammerbugt længere frem på banen, og det gav muligheder til hjemmeholdet, mens Nykøbing lurede på omstillinger den anden vej.

Stillingen var dog 1-0 ved pausen.

I anden halvleg forsøgte Jammerbugt forståeligt at komme længere frem på banen, men de havde det svært mod et godt spillende Nykøbing-hold, som havde det noget nemmere i anden halvleg.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Nykøbing tog fra Pandrup med 5-0 i bagagen
Foto: Fotograf Jonas Bonde

Med knap en time spillet var det også Nykøbing, der øgede til 2-0. En lang bold fra forsvaret blev smidt op på en snu Nicolaj Jessen, der snød Jammerbugts høje bagkæde ,og han strøg ned og bankede bolden i mål.

Jammerbugt havde et par optræk til muligheder, blandt andet var Max Møller livlig, men Jannich Storch og kompagni havde meget godt styr på det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I stedet blev det 3-0 til gæsterne efter 64 minutter. Mathias Gehrt blev sendt i dybden og fandt Mathias Kristensen, som tæt under mål gled bolden over stregen.

Tre minutter senere udviklede det sig til en øretæve, da Mathias Kristensen på flotteste vis hamrede et frispark langt udefra direkte i kassen. 4-0.

Det blev såmænd også 5-0 med få minutter tilbage, da en Nykøbing-omstilling blev prikket ind af Sebastian Koch.

Nykøbing var bare hurtigere i tanke og handling end Jammerbugt i anden halvleg, og derfor endte det i en afklapsning i oprykker-duellen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 14. runde

FT

JAM

0 - 5

NFC

18'
0 1
Sebastian Koch
Mål
56'
0 2
Nicolai Jessen
Mål
63'
0 3
Mathias Kristensen
Mål
67'
0 4
Mathias Kristensen
Mål
86'
0 5
Sebastian Koch
Mål

5 kommentarer

Skriv kommentar
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce