Et nyt tiltag skal være med til at forbedre gennemsigtigheden og sikre større åbenhed for tilskuere og TV-seere.
FIFA har nemlig besluttet at afprøve et nyt tiltag, hvor dommere skal forklare VAR-beslutninger i en mikrofon, så seerne får større indsigt i begrundelserne for en kendelse.
Samtalen mellem hoveddommer og VAR-dommer vil ikke blive offentliggjort, det vil udelukkende være den endelige beslutning.
Lignende metoder har været anvendt i NFL, hvor kampens dommer forklarer sin kendelse i en mikrofon.
Det nye tiltag vil blive afprøvet ved VM for klubhold, og hvis det går godt, vil det også blive taget i brug ved herrernes U20 VM og kvindernes VM senere på året.
VM for klubhold spilles til februar, turneringen afholdes i Marokko. Real Madrid kommer til at deltage fra Europa, da de vandt Champions League sidste år.



























