
OB slog søndag eftermiddag Esbjerg med 1-0 på en flot scoring af norske Sander Svendsen.
Holdets anfører, Janus Drachmann, er glad for de tre point i en lige kamp, der efter hans bedste overbevisning kunne være gået begge veje.
- Det var mere fight, end det var kønt fodboldspil i dag. Den minder egentlig om rigtig mange andre kampe, vi har spillet imod Esbjerg, og det er Esbjergs fortjeneste, siger Janus Drachmann til Eurosports reporter efter opgøret.
- De er gode til at stå godt, så de er svære at komme igennem, men det var en dejlig forløsning, at vi får lavet målet til 1-0, og at vi endelig får holdt et clean-sheet.
- Det kunne være gået begge veje, så jeg er bare glad for, at vi får sejren, konstaterer Drachmann.
OB ligger i skrivende stund nummer fem i Superligaen med seks point for fire kampe.


OB
3F Superliga























