2022-05-27 08:19:33

OB-anfører skal til udlandet: Vi nærmer os

OB-anfører Jens Jakob Thomasen fortæller, at han nærmer sig en ny klub, og her peger pilen mod et skifte til udlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Torsdag gik Jens Jakob Thomasen på banen for OB for sidste gang i denne omgang, da han spillede sin afskedskamp for Odense-klubben i Sydbank Pokalfinalen.

Det sluttede dog ikke på den bedste måde for OB-anføreren, da de tabte finalen til FC Midtjylland, og derfor måtte Thomasen nøjes med en sølvmedalje i sit farvel.

Thomasen har endnu ikke meldt ud, hvad der skal ske, men efter skuffelsen i pokalfinalen satte han dog lidt ord på sin fremtid, hvor det danske pas nok bliver brugt.

 - Jeg har absolut en ide om, hvad fremtiden bringer, men det kommer jeg ikke til at fortælle mere om.

Er der noget, som er tæt på at være på plads?

- Vi nærmer os, og så er det fuldstændig uddelegeret til min agent til at sørge for den ting. Men jeg er orienteret om mine muligheder, og nu nærmer vi os selvfølgelig et tidspunkt, hvor der skal træffes en beslutning.

Peger pilen mod udlandet?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ja, siger Thomasen med et smil og tilføjer, at han ikke vil kommentere på, om det er et skifte til tysk fodbold, som er under opsejling. Han har tidligere været sat i forbindelse med Fortuna Düsseldorf.

25-årige Jens Jakob Thomasen nåede at spille 194 kampe for OB, efter han debuterede tilbage i 2015 imod Esbjerg.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0