Owusu har kontraktudløb efter denne sæson, og efter 3-0-sejren over Vejle Boldklub blev han spurgt til, hvor langt parterne er nået i forhandlingerne.
- Der er ikke noget nyt, men jeg har talt med Troels, og han forbereder sig på noget.
- Vi begyndte at tale om det i sidste sæson, men der nåede vi ikke til enighed. Nu ser vi, om vi kan finde en løsning, lyder det fra den 29-årige OB'er.
Leeroy Owusu har udviklet sig til at være en af de mest erfarne spillere for OB siden sit skifte i sommeren 2022, og den rolle ser han gerne sig selv fortsætte i.
- Jeg har spillet fodbold i mange år, og når man ser på de unge spillere i klubben, vil jeg rigtig gerne hjælpe dem.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg føler et ansvar for at skabe god kemi på holdet, så den rolle tror jeg, vil passe mig godt.
Owusu sætter også ord på, hvad det er ved OB, der gør, at han gerne vil fortsætte.
- Jeg har snart været her i tre år, og indtil videre føler jeg, at både livet på og uden for banen har fungeret rigtig fint.
- Nu taler vi om top-6, så tingene går godt. Der er ikke rigtig nogen grund til at forlade OB, lyder det fra Owusu.
Owusu får igen muligheden for at overbevise Troels Bech om en ny kontrakt, når OB skal møde FC Fredericia på Monjasa Park i næste spillerunde.

Riemer taler ud: Tre årsager kostede os VM
Hattrick | Afsnit 81En måned efter VM-nedturen taler Brian Riemer nu ud og sætter ord på, hvad der gik galt for Danmark.
Læs mere
OB
3F Superliga






































