OB er mandag taget på træningslejr til Tyrkiet, men det er uden tre spillere, der har fået lov at afsøge nye muligheder.
- Bashkim Kadrii, Mathias Greve og Anders K. Jacobsen er blevet hjemme, da klubben har givet dem lov til at afsøge nye muligheder, inden transfervinduet lukker, lyder det på OB's hjemmeside.
Kadrii er ifølge bold.dk's oplysninger tæt på et skifte til Al-Fateh FC i Saudi-Arabien, mens Anders K. Jacobsen står foran kontraktudløb til sommer.
Mathias Greve har i efteråret heller ikke fået meget spilletid, og ligner altså en mand, der er på vej væk fra OB.
Julius Eskesen, der for tiden også afsøger sine muligheder, er imidlertid med på træningslejren til tyrkiske Belek.
Unge Jonathan Harboe, der for har nyligt vist sig frem i 1. divisionsklubben Kolding IF, bliver således også hjemme, hvor han skal træne med klubbens U19-hold.



OB
3F Superliga
































