Ryan Johnson Laursen og Casper Nielsen er nye spillere i den fynske Ådal forud for forårssæsonen. I efteråret var fynboernes helt store problem, at de ikke kunne score, men først til sommer kommer der angrebsforstærkning i form af Nicklas Helenius.
Sportsdirektør Jesper Hansen havde gerne hentet en angriber allerede nu, men det kunne ikke lade sig gøre.
- Jeg vil gerne slå fast, at jeg synes, vi har haft et godt vintertransfervindue. Det havde været optimalt, hvis vi havde fået en angriber eller Helenius ind med øjeblikkelig virkning, siger Hansen til BT.
- Men med hensyn til ham, kunne det ikke lade sig gøre, da han i indeværende sæson allerede har repræsenteret to Superliga-klubber.
Spillere må ikke spille for mere end to klubber på en enkelt sæson.


OB
3F Superliga






























