Ismahila Ouédraogo og N’Golo Kanté
Sammenligningen er måske ikke lige til at få øje på, men for OB’s sportsdirektør, Troels Bech, der netop har hentet Ismahila Ouédraogo, har de to spillere alligevel noget tilfælles.
- Vi kalder ham "Kanté" fordi Ouédraogo er svært at sige, og fordi han passer godt i beskrivelsen.
- Vi har med ham gjort noget for at forstærke forsvaret med det boldværk, der skal være foran.
Forhåbningen er netop, at OB’s nye defensive midtbanespiller med det svært udtalte navn skal hjælpe på de defensive problemer, som OB har i øjeblikket.
På blot syv runder har den fynske bastion indkasseret hele 18 mål, hvilket topper listen i denne Superligasæson.
I transfervinduets afgørende timer blev der ikke hentet flere defensive forstærkninger til klubben, men man har altså en forhåbning om, at OB’s nye “Kanté” kan løse nogle af de defensive hovedpiner på den defensive midtbane.
Ouédraogo skiftede fra græske Atromitos til OB tidligere i vinduet og har spillet 25 kampe for Burkina Fasos landshold.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
OB
3F Superliga






































