Efter at have tilbragt et par måneder på udleje i Brann er Sander Svendsen tilbage i OB, men angriberen har ikke været i truppen til årets første to Superliga-kampe.
Selvom det danske transfervindue er lukket i, kan klubberne fortsat sælge eller udleje spillere til lande, hvor vinduet fortsat er åbent, og det vil sportschef Michael Hemmingsen ikke udelukke.
- Vi er klar over, at der stadigvæk er mulighed for at lave udlejninger eller salg. Det er vi en del af, og så må vi se, om det bliver til noget eller ej.
- Vi er meget godt besat, men der er også en masse kampe, der skal spilles. Jeg mener, det er 19 kampe fra nu af, så vi får brug for rigtig mange kræfter, siger Hemmingsen til bold.dk og tilføjer om Sander Svendsen:
- Sander er kommet hjem til os nu, og hvis der er noget, som er attraktivt for både spilleren og klubben, kigger vi på det og ser, om det er den løsning, vi skal have. Ellers er vi rigtig glade for vores spillere.
23-årige Sander Svendsen har kontrakt til 2023 i OB.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga



























