3F Superliga -OB holder på talent-duo
2016-07-01 13:08:50
Foto: Getty Images/Jan Christensen

OB holder på talent-duo

OB har skrevet kontrakt med Kristian Weber og Hasan Kurucay, som begge kommer fra klubben U19-hold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kristian Weber og Hasan Kurucay har begge skrevet under på en kontrakt, som holder de to unge spillere i Ådalen i det næste halve år. De vil dog fortsat have udgangspunkt på U19-holdet, men skal træne så meget som muligt med superligatruppen.

- Hasan er en spændende forsvarsspiller, der har nogle klare styrker, men som også skal vise os, at han har værktøjerne til at videreudvikle sig på de punkter, hvor han endnu ikke er på superliganiveau, siger OB-sportsdirektør Jesper Hansen på klubbens hjemmeside.

- Det samme kan vi sige om Kristian Weber, der har været uheldig med flere små skader i det seneste år, og det har betydet, at det har været vanskeligt for ham at få den kontinuitet i træningen, som har været nødvendig for at overbevise os om hans potentiale. 

- Begge får nu chancen for i et halvt år at tage nye spring i deres udvikling, og for at vise om de er klar til at være en del af ligatruppen, siger Jesper Hansen.

19-årige Kristian Weber gør sig i angrebet, mens Hasan Kurucay rydder op i forsvaret.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce