Da OB i søndags slog Brøndby på udebane, var det med Mathias Greve startende på bænken. Det gjorde han til trods for, at en anden kantspiller, Mikkel Desler, var skadet.
- Det gør mig ikke ekstra skuffet, at jeg ikke startede inde, selvom Desler var ude, men jeg bliver bare ekstra motiveret for at vise, at jeg fortjener at spille, for det føler jeg også, jeg gør, siger Greve til bold.dk.
- Man vil selvfølgelig altid gerne starte inde, men det er nu engang træneren, som bestemmer, hvem der skal spille fra start, og det forholder jeg mig til.
- Jeg arbejder hårdt hver uge for at vise, jeg skal spille, og jeg vil fortsætte med at klø på og forsøge at presse mig på til en startplads, som jeg tror på, bliver min på et tidspunkt.
20-årige Mathias Greve er blevet skiftet ind i begge OB's kampe hidtil i sæsonen. I sidste sæson spillede han 17 kampe, heraf syv fra start.
mikkel@bold.dk


OB
3F Superliga































