



Selvom OB i øjeblikket ligger til at komme med i Mesterskabsspillet, skal der endnu flere point til.
Fynboerne ligger nummer fire med blot to point ned til syvendepladsen, og anfører Janus Drachmann har en idé om, hvor mange point der skal til for at slutte i top-seks, siger han til Sport Fyn efter søndagens 2-1-sejr over Horsens.
- Det her er et skridt på vejen for os. Der venter os tre finaler endnu, og vi skal bruge fire point mere for at nå med i top seks, siger Drachmann.
Næste opgave for OB er på søndag, hvor Brøndby kommer en tur til Odense. Herefter venter en udekamp mod AGF og en hjemmekamp mod Randers.


OB
3F Superliga























