


Ligesom i toppen af Superligaen er der spænding til det sidste om den sidste nedrykningsplads i kvalifikationsspillet.
Efter et rædsomt forår ligger OB under stregen, men odenseanerne holdt liv i håbet med en 2-1-sejr over Hvidovre torsdag aften.
Bold talte med Tom Trybull, som scorede sit første OB-mål efter kampen.
- Det er en god følelse. En rimelig nødvendig sejr for stadig at leve efter i dag, men vi har stadig meget arbejde.
- Chancen er der, det er stadig muligt, men vi er ærligt talt ikke i den bedste position. Vores præstationer de seneste tre kampe er gået fremad, men det er resultaterne ikke altid.
Trybulls mål blev blandt andet en realitet ved hjælp af noget medvind på hjørnesparket.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vinden hjalp ved målet, men jeg skal stadig være det rette sted på det rette tidspunkt. Jeg fik også reddet en bold på stregen, så ja – jeg var derinde på dødboldene i dag.
Den 31-årige tysker var ikke interesseret i at sætte yderligere ord på den kontraktforlængelse, som han ellers selv har italesat tidligere på foråret.
- Jeg vil helst ikke tale så meget om min situation lige nu. Det er ikke vigtigt. Det handler om klubben, de folk der er her og at give alt tilbage til Odense.
Direkte adspurgt, om tyskeren kan se sig selv spille i 1. division er svaret meget tydeligt.
- Nej. Det kan jeg ikke. Men det betyder ikke, at jeg ikke giver alt her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


OB
Hvidovre IF
3F Superliga

































