2024-05-18 14:24:00

OB vinker farvel til keepere: Bernat løfter sig et nyt sted

OB siger farvel til Hans Christian Bernat og Magnus Nielsen, og i den forbindelse har målmandstræner Lars Bjerring sat ord på de to keepere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

OB

2 - 0

RAN

To unge keepere forlader OB.

Hans Christian Bernat og Magnus Nielsen stopper i klubben efter sæsonen, og der bliver derfor taget afsked med dem til søndagens hjemmebanekamp mod Randers FC.

I den forbindelse har målmandstræner Lars Bjerring sat ord på de to keepere og fortæller blandt andet, at det bliver godt for Bernat med nye græsgange.

- Jeg synes, HC er en fantastisk fyr, og det har været en fornøjelse at arbejde med ham. Jeg ser ham som en kulturbærer i målmandsgruppen i den tid, jeg har været her. 

- Når jeg ser på HC, så er jeg glad for den målmand, vi har været med til at udvikle. Men den person der går ud ad døren, ser jeg også som en god ambassadør for klubben.

- Uanset hvilken opgave han har fået stillet, så har han gjort alt, hvad han kan for at løse det. Han står for hårdt arbejde, og jeg synes også, at han har håndteret modgang på en ekstremt god måde. Han har holdt snuden i sporet og har arbejdet hårdt.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -OB vinker farvel til keepere: Bernat løfter sig et nyt sted
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Jeg ønsker ham alt det bedste og håber på, at han kommer et sted hen, hvor han kan få vist frem, hvor god en målmand han er. Jeg tror, det kommer til at løfte ham, når han kommer et nyt sted hen og får nye øjne på sig, og det glæder jeg mig til at se ham folde ud et sted, siger Lars Bjerring til klubbens hjemmeside.

Bold har tidligere talt med Bernat om afskeden med OB. Læs mere her.

Tager turen til Vendsyssel
Magnus Nielsen skal til Vendsyssel i næste sæson.

Den unge keeper får også meget store roser med på vejen af OB's målmandstræner, og her åbner han for idéen om, at Nielsen kan vende retur i fremtiden.

- Magnus har haft en helt fantastisk rejse hos os, hvor han kom ind på Akademiet som en ekstra ressource, der trænede med. Men via hårdt arbejde og dedikation fik han overbevist os om, at vi skulle satse på ham.

- Han er et rigtig godt billede på, at Akademiet ikke bare kan tage de bedste spillere, men vi kan også gøre dem til de bedste spillere.

- Han er også en virkelig god ambassadør alle steder han kommer, og han er eksemplet på, at man kan tage en uddannelse, mens man spiller fodbold på topplan.

- Ham ønsker jeg selvfølgeligt også alt det bedste, og jeg glæder mig til at se, hvor langt han kan drive det. Jeg er sikker på, at der venter ham en spændende fremtid, og jeg håber for ham, at han kan komme ud og spille. Og hvem ved, det kan jo være, han kommer tilbage en dag, siger målmandstræneren.

Bernat har noteret sig for 55 kampe for OB, mens 19-årige Magnus Nielsen aldrig har fået en førsteholdskamp. 

Foto: Odense Boldklub

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 31. runde

FT

OB

2 - 0

RAN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce