

OB’s Mathias Greve startede inde for første gang i Superligaen, da det i går blev til et nederlag på 2-0 til Brøndby.
Greve ærgrer sig over, at OB holdet kom skidt ud af starthullerne, som grundlagde Brøndbys sejr på den svære bane.
- Det var svære betingelser, og kampen blev, som vi havde forudset med mange lange bolde og dueller. Vi var der ikke i starten, så kom de foran, og så blev det op ad bakke.
- Vi vidste, hvor afgørende det ville være at være klar fra første fløjt i en kamp som denne. Det er afgørende at komme foran i sådan en kamp, og det fik de så lov til, fordi vi ikke var klar, siger Greve.
Mathias Greve føler, han havde svært ved at få gang i sit spil, men han forklarer samtidig, at banen ikke skal være en undskyldning for nederlaget.
- Det var ikke nemt for en spiller som mig, som godt kan lide at indgå i kombinationsspil. Det var svært på den bane, men jeg føler, jeg kom med god energi og gjorde det fornuftigt. Banen var dårlig, men skal ikke have skylden for nederlaget. Brøndby var bedre end os i dag.
Mathias Greve blev skiftet ud tyve minutter inde i anden halvleg og nåede undervejs at rage et gult kort til sig.
mikkel@bold.dk


OB
3F Superliga

































