2. Division -Odder-profil rykker til København
2017-06-15 17:26:01
Foto: Getty Images

Odder-profil rykker til København

Odders skarpretter Simon Skibsted rykker af jobmæssige årsager til København, og han håber at finde en klub omkring 2. division at lave mål for.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Simon Skibsted har med ni træffere været stærkt medvirkende til Odders fine forår i 2. division, men det tidligere Silkeborg-talent forlader nu østjyderne.

Men offensivspilleren håber fortsat at spille fodbold omkring et 2. divisions-niveau.

- Jeg flytter til København, da jeg skal i praktik derovre. Jeg har lidt forskellige henvendelser at tygge på, men jeg holder i første omgang lige lidt ferie efter vores sidste kamp, og så glæder jeg mig til at starte op i en ny klub omkring august, siger Skibsted til bold.dk og tilføjer:

- Jeg vil gerne spille så højt som muligt, men min praktik er selvfølgelig førsteprioritet, så det skal kunne fungere i forhold til det. Derudover er jeg åben for det meste.

- Jeg har spillet en del år i 2. division efterhånden og har vist, at jeg kan score mål på det niveau. De foreløbige henvendelser er også fra plus/minus 2. division, så det er nok det mest sandsynlige for mig. Men selvfølgelig kunne det være sjovt at prøve sig af på en højere hylde, hvis det kan fungere.

Skibsted har tidligere gjort sig i klubber som Silkeborg, Kjellerup, Djursland og færøske Fuglafjördur.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce