







Der blev spillet fem sene kampe i Nations Leagues B-lag søndag aften - få overblikket herunder.
Gruppe 1
Nordirland - Østrig
Norge havde tidligere søndag aften lagt sig i spidsen af gruppe 1 med en flot 4-0-sejr over Rumænien.
Østrig kunne med en sejr derfor indtage gruppen førsteplads, da de med tre point ville gå udenom Rumænien, ligesom de ville overhale Norge, da østrigerne er bedst indbyrdes.
Efter 42 minutter faldt kampens eneste mål, da Martin Hinteregger med et indlæg fra venstre side fandt Michael Gregoritsch i feltet, og han headede flot bolden i mål.
Det kunne Nordirland ikke ændre på, og derfor vandt Østrig 1-0 og spillede sig helt i top af gruppe 1.
Gruppe 2
Israel - Tjekkiet
Tjekkiet kom hurtigt foran efter 14 minutter på et komisk selvmål, da Israels keeper missede sin tæmning på en tilbagelægning fra Hatem Abd Elhamed, og bolden trillede i mål.
I begyndelsen af anden halvleg udbyggede Matej Vydra, da han kom alene igennem med målmanden og sikkert scorede.
Israel reducerede otte minutter senere u det 56. minut, da PSV-angriberen Eran Zahavi flot satte bolden op i det lange hjørne.
Israel fik dog ikke lavet flere mål, og Tjekkiet vandt derfor kampen 2-1.
Skotland - Slovakiet
I den anden kamp i gruppe 2 tog Skotland imod Slovakiet.
Lyndon Dykes sikrede Skotland sejren efter 54 minutter, da han mødte et indlæg i det lille felt og udplacerede Slovakiets målmand.
Med resultaterne i gruppen fører Skotland nu med syv point i de første tre kampe. Tjekkiet ligger nummer top med seks point, mens der er et spring ned til Israel og Slovakiet, der har henholdsvis to og et point.
Gruppe 3
Rusland - Tyrkiet
Rusland og Tyrkiet sad på en halvleg hver, da de mødtes søndag aften.
Første halvleg var Ruslands, og hjemmeholdet kom også foran efter 28 minutters spil. Her kom Anton Miranchuk først på en bold i feltet, og så bragede han føringen i nettet.
I anden halvleg tog Tyrkiet kontrollen med kampen i jagten på en udligning, og den kom efter 62 minutter.
Kenan Karaman kunne skrabe bolden det sidste stykke over stregen efter en frisparkskombination, hvor Merih Demiral headede ham helt fri i det lille felt.
Flere mål kom der ikke i kampen, der derfor endte 1-1.
Serbien - Ungarn
I gruppens anden kamp tog Ungarn imod Serbien, der endnu ikke har vundet i denne udgave af Nations League.
Det gjorde de heller ikke søndag aften, hvor Ungarn scorede kampens eneste mål efter 20 minutters spil.
Forfærdeligt serbisk forsvarsspil tillod Nobert Konyves at kæmpe sig til bolden. Da han fik fat i den, skulle han blot tage et enkelt træk, før han kunne sætte bolden i et tomt mål.
1-0 til Ungarn som også blev kampens resultat.
Med resultaterne topper Rusland gruppen med syv point, mens Ungarn ligger lige efter med seks. Hverken Tyrkiet eller Serbien har endnu vundet en kamp i gruppen og ligger nummer tre og fire med henholdsvis to og et point.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar