Erste Liga -Østrigsk hold afviser anklager efter 0-9-fadæse
2020-08-02 10:43:01
Foto: Getty Images

Østrigsk hold afviser anklager efter 0-9-fadæse

Ried rykkede op i Østrigs bedste række på en bedre målscore takket være en 9-0-sejr i sidste runde, og det har medført kritik og beskydninger om aftalt spil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fredag blev sidste spillerunde i den næstbedste række i Østrig afviklet, hvor SV Ried endte med at snuppe oprykningspladsen på grund af en bedre målscore end Austria Klagenfurt.

Det har skabt røre i andedammen.

Klagenfurt sejrede 6-1 over Innsbruck, men Ried vandt 9-0 over Floridsdorfer, og dét fik Klagenfurt op i det røde felt.

- Vi scorede et mål, og så scorede Ried igen, højst interessant, sagde Klagenfurts træner Robert Micheu ifølge Reuters, ligesom han brokkede sig over, at fem spillere havde fået lov at tage på ferie.

Floridsdorfer undskylder for 0-9-nederlaget, men afviser alle antydninger om aftalt spil.

- Gårsdagens nederlag til SV Ried giver os stadig hovedpine og angst. Vi er klar over, at vi skuffede mange mennesker med præstationen. Vi vil gerne undskylde på vegne af hele Floridsdorfer Sports Club for den uprofessionelle og sløsede præstation, lyder det fra klubben ifølge Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi forsvarer os fuldkommen mod forskellige beskyldninger, der cirkulerer. I de kommende dage og uger vil vi intensivt analysere og behandle gårsdagens hændelser.

Den næstbedste række i Østrig blev genoptaget den 5. juni efter corona-pandemien havde sat en stopper for kampe siden marts.


Foto: Getty Images

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0