




Spanske Granada var torsdag i aktion i Europa League-kvalifikationen, da de mødte albanske Teuta på udebane.
Granada havde spillere som Roberto Soldado, Kenedy og Maxime Gonalons med fra start.
Soldado og Kenedy stod bag kampens første mål efter fem minutter, da Soldado sendte Kenedy i dybden. Kenedy lagde et indlæg ind til Soldado, der flugtede 1-0-målet ind for Granada.
Fem minutter efter kvitterede Soldado med et oplæg til Kenedy, der bankede bolden ind efter et par gode kombinationer. 2-0 til Granada.
Efter en halv time lagde Kenedy bolden til rette for Yangel Herrera efter et indlæg. Herrera halvflugtede 3-0-målet i kassen, og så var der lang vej hjem for det albanske hjemmehold.
I anden halvleg scorede Herrera sit andet mål og halvlegens eneste mål, da han lagde bolden over Teuta-målmanden på et indlæg og scorede til 4-0 for Granada.
I det 80. minut modtog Teutas indskiftede Fabian Beqja sit andet gule kort og blev vist ud efter en hård tackling.
Granada kunne rejse hjem til Spanien med en flot sejr på 4-0. Granada er videre i kvalifikationen og møder vinderen mellem Lokomotiv Tbilisi og Dynamo Moskva i næste runde.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Granada
Teuta Durres
Europa League


























