AaB har købt den 24-årige keeper Jacob Rinne, som kommer til fra den belgiske klub Gent. Svenskeren har underskrevet en kontrakt til sommeren 2022.
AaB er i forvejen i besiddelse af både Michael Lansing og Nicolai Larsen på målmandsposten.
- Jeg er bevidst om konkurrencesituationen, men det er min ambition hurtigst muligt at kunne hjælpe holdet, så vi i fællesskab kan forbedre resultaterne i indeværende sæson, siger Rinne til AaB's hjemmeside.
- I Sverige er AaB en velkendt klub, hvor også flere svenske spillere har haft succes, og jeg glæder mig til at blive en del af en traditionsklub, hvor eksempelvis fire danske mesterskaber i nyere tid vidner om høj kvalitet, siger Jacob Rinne.
Jacob Rinne skiftede til Gent fra svenske Örebro sidste sommer.


AaB
Gent
Jupiler Pro League
3F Superliga






























