Morten Olsen stoppede i sidste måned som landstræner for Danmark, og nu har DBU fundet afløseren i form af norske Åge Hareide.
- Jeg er stolt, glad og ydmyg over at skulle være dansk landstræner og at skulle tage over for Morten Olsen, som jeg kender personligt og som har været en stor træner for det danske landshold, siger Hareide til DBU's hjemmeside.
- Danmark har en særlig position i Norden – med Dynamit-drengene, 92-holdet og de helt fantastiske danske fans. Vores hold og vores fans fortjener at komme til VM i 2018 og jeg glæder mig til at kæmpe for det sammen med spillerne.
62-årige Hareide kommer fra en stilling som træner i Malmø, tiltræder 1. marts 2016 og har fået en toårig kontrakt med DBU med option på endnu to år.


Danmark


































