AGF køber Leopold Wahlstedt.
Det er nu blevet bekræftet, at Superliga-klubben har købt den svenske keeper i Blackburn.
Den nye målmand i Aarhus har underskrevet en femårig aftale.
AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye glæder sig over, at det har været muligt at hente svenskeren.
- Leopold har været inde i en positiv udvikling som målmand, og vi har fulgt ham længe, og det har vi ikke været ene om. Han har stærke kvaliteter på stregen og er dygtig i spillet med bolden, og vi tror på, at han vil kunne udvikle sig yderligere i vores dygtige målmands-team, hvor vi har en stærk rutine i Jesper Hansen og et ungt talent i Jonathan Hutters.
- Så det er en stor fornøjelse, at det nu lykkes at hente Leopold til AGF og vi ser frem til at byde ham velkommen på Fredensvang, hvor han får mulighed for at deltage i forberedelserne frem til den nye sæson, siger sportschef i AGF, Stig Inge Bjørnebye til klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

24-årige Wahlstedt var for et år siden på blokken i Brøndby, men valgte i stedet for at rykke til England.
For Blackburn har svenskeren noteret sig for 25 kampe, og han har indkasseret 42 mål.
Leopold Wahlstedt er noteret for en enkelt A-landsholdkamp for Sverige. Han har tidligere i karrieren spillet i klubber som Odd og Arendal.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
Blackburn
3F Superliga































