En længere transfersaga er overstået.
FC Barcelona har hentet den 24-årige målmand Joan Garcia i Espanyol, hvor han i sidste sæson imponerede stort.
Klubben bekræfter på sin X-profil, at man har hentet målmanden efter, at han tidligere onsdag sagde farvel til Espanyol.
FC Barcelona oplyser, at de har valgt at aktivere målmandens frikøbsklausul, der har en værdi af 25 millioner euro, hvilket svarer 186 millioner kroner.
FC Barcelona oplyser på deres hjemmeside, at Garcia har fået en kontrakt til og med sommeren 2031.
I Barcelona kommer Joan Garcia til at skulle kæmpe med polske Wojciech Szczęsny og Marc-André ter Stegen om keeper-posten. Szczęsny har udløb denne sommer, men ventes at forlænge, mens Ter Stegen i skrivende stund rygtes kraftigt videre.
Den 24-årige spanske målmand, der er et produkt af Espanyols eget akademi, nåede at spille 67 kampe for klubbens førstehold. Garcia spillede samtlige 38 kampe i den netop overståede sæson i La Liga.
Producto catalán.Calidad Barça. pic.twitter.com/0YSaq9wih6
— FC Barcelona (@FCBarcelona_es) June 18, 2025

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Espanyol
Barcelona
La Liga































