Bodø/Glimt er igen gået på rov i Danmark.
De norske mestre har netop offentliggjort tilgangen af angriber-talentet Mikkel Bro Hansen, som er hentet i AGF.
Den 15-årige dansker skal efter planen være en del af Bodø/Glimts førstehold senere i januar, skriver klubben på sin hjemmeside.
Bro Hansens aftale med de norske mestre træder nemlig først i kraft, når han fylder 16 år d. 25 januar - hvis den altså godkendes.
På grund af hans alder skal aftalen først en tur forbi FIFA, der skal sige god for den. Det er Bodø/Glimt dog fortrøstningsfulde omkring nok skal ske.
Mikkel Bro Hansen har tidligere været på prøve i både Ajax og Dortmund, men nu går turen med al sandsynlighed til Bodø/Glimt.
I det nordlige Norge bliver han holdkammerat med sine tre landsmænd Villads Nielsen, Jeppe Kjær og Kasper Høgh.
Angriberen har allerede flere U19-kampe for AGF på CV'et, mens han også står noteret for seks optrædener på Danmarks U16-landshold.

AGF
Bodø/Glimt
Norge Eliteserien


































