Alejandro Garnacho rykker fra én Premier League-klub til en anden.
Rygterne har floreret gennem det meste af sommeren, og lørdag aften har Chelsea så bekræftet, at kantspilleren hentes ind fra Manchester United.
Garnacho koster angiveligt 40 millioner pund – svarende til omkring 345 millioner kroner.
Skiftet kommer oven på forrige sæson, hvor argentineren kom ud i kulden i United, hvis manager, Rúben Amorim, kiggede andre veje.
Garnacho har underskrevet en syvårig aftale, der gælder helt til sommeren 2032.
Den 21-årige dribler nåede 144 kampe for Manchester United med 26 scoringer og 22 oplæg til følge.
Ifølge flere engelske medier bliver salget af Alejandro Garnacho det fjerdestørste i Manchester Uniteds historie efter Ángel Di María, Romelu Lukaku og Cristiano Ronaldo.

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden
Hattrick | Afsnit 133Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.
Læs mere
Chelsea
Manchester United
Premier League





































