Danmark -Officielt: EfB udlejer offensivspiller til Vejle
2016-01-30 14:10:50
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Officielt: EfB udlejer offensivspiller til Vejle

Vejle bekræfter, at man har hentet Jesper Rasmussen fra Esbjerg ind på en lejeaftale for resten af indeværende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Som bold.dk tidligere på dagen kunne løfte sløret for, har Vejle hentet offensiv forstærkning i Esbjerg i form af Jesper Rasmussen.

24-årige Rasmussen er lejet for resten af sæsonen, og offensivspilleren glæder sig til at komme tilbage til Vejle, hvor han var udlejet til sidste forår.

- Jeg vil først og fremmest gerne have spilletid. Vejle vil gerne have mig, jeg kender træneren og det meste af truppen, og derfor er det en rigtig god mulighed for mig. Jeg havde et fint ophold senest, og nu glæder jeg mig meget til at komme tilbage og spille med om en vigtig oprykning til Superligaen, siger Rasmussen i en pressemeddelse.

- Jeg har det rigtig godt fysisk nu, bedre end længe, og jeg håber, at jeg får mulighed for at vise mig frem fra min bedste side i Vejle. Jeg føler ikke, at jeg er tæt på spilletid i EfB, og jeg tror, at chancerne er meget større i Vejle.

Ved sidste lejeophold i Vejle spillede Rasmussen otte kampe og scorede et enkelt mål.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce