2022-06-20 08:32:05

Officielt: Esbjerg fB hyrer Lars Vind

Esbjerg meddeler mandag morgen, at klubben ansætter Lars Vind som ny cheftræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

45-årige Lars Vind er ny cheftræner i Esbjerg.

Det oplyser den vestjyske klub mandag morgen på sin hjemmeside.

Her udtaler den administrerende direktør i Esbjerg, Jens Hammer Sørensen, at klubben er glade for at have aftalen med Vind på plads.

- Vi har været grundige i rekrutteringen til den vigtige post som cheftræner, og er i processen igen og igen nået frem til, at Lars Vind er den rette mand til at stå i spidsen for det sportslige projekt. 

- Vind har et stort kendskab til dansk fodbold og til EfB samtidig med, han har stor erfaring med talentudvikling og skabt gode resultater i EfB Akademi, siger han.

Esbjerg skriver, at Vind starter sin trænergerning for førsteholdet, når de møder ind til sæsonopstarten denne mandag.

Ifølge Jens Hammer Sørensen venter der Vind og co. en stor opgave.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Førsteholdet står foran en vigtig opgave, hvor vi skal rykke op, og det skal ske via offensivt og dynamisk spil på banen. 

- Det er samtidig en del af strategien, at det skal ske med en overvægt af unge spillere, og her spiller akademiet selvsagt en stor rolle. Vi ser Lars Vind som skræddersyet til at lykkes med de ting, vi gerne vil, lyder det fra Hammer.

Esbjerg oplyser, at Lars Vind får Rafael van der Vaart som assistenttræner og Frode Birkeland som målmandstræner, mens der arbejdes på yderligere én ansættelse til trænerteamet.

6 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0