Martin Pusic skifter FC Midtjylland ud med FC København. De danske mestre oplyser på sin hjemmeside, at de har sikret sig angriberen på en aftale for resten af sæsonen.
- Efter Federicos skade har det været nødvendigt for os at supplere truppen med en angriber mere. Det betyder også, at vi så har en angriber ekstra i foråret 2018. Vi kender Pusic godt fra hans tid i Esbjerg og FC Midtjylland og ved, at vi får en ’proven goalscorer’ i Superligaen.
- Vi har også set hans kampe i Holland mens han har været udlejet, hvor han har gjort det fint. Nu skal han bruge lidt tid på at komme op i gear her, men vi ser frem til at arbejde sammen med ham, siger Ståle Solbakken til fck.dk.
Martin Pusic får nummer 23 i FC København og har første træning med sine nye holdkammerater i dag lørdag.



FC Midtjylland
FC København






























