Da Randers hentede Alexander Simmelhack i FC Roskilde som 15-årig, lavede parterne en særlig aftale.
Den gik ud på, at angrebstalentet kunne ophæve sin kontrakt, hvis han ikke følte sig til rette langt væk fra familien.
Det valgte han tidligere på sommeren at gøre til stor skuffelse for Randers, som mente, at aftalen blev udnyttet alene for at komme videre til en anden klub.
FC København blev sat i forbindelse med Simmelhack dengang, og nu er det officielt, at han skifter til hovedstadsklubben på en kontrakt til 2025.
- Vi anser Alexander som et markant talent, der har taget store skridt frem, siden han skiftede fra Roskilde til Randers.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I Randers har han også allerede vist sig frem på seniorniveau, så vi ser meget frem til at få ham i folden, så vi sammen kan optimere hans udvikling yderligere.
- Hans profil passer rigtigt godt ind i vores tilgang om at tiltrække de nordiske toptalenter, så da muligheden opstod efter hans stop i Randers, tog vi en god snak med ham og hans familie, og nu er vi så blevet enige om en aftale, siger Mikkel Køhler, der er Head of Recruitment på FCK Talent.
Simmelhack scorede i sidste sæson 25 mål for Randers i U17-ligaen og fik desuden to førsteholdskampe.
Han starter på U19-holdet i FC København.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Randers FC
3F Superliga



































