2021-08-17 15:03:59

Officielt: FCM sælger forsvarer til Toulouse

Rasmus Nicolaisen skifter til franske Toulouse, som har købt forsvarsspilleren fri af FC Midtjylland og givet ham kontrakt til 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter 57 kampe for FC Midtjylland søger 24-årige Rasmus Nicolaisen nu videre i karrieren.

Forsvarsspilleren skifter til Ligue 2-klubben Toulouse, oplyser FCM tirsdag eftermiddag.

- Nicolaisen er jo en af vores egne, som har været gennem hele vores ungdomssystem og fået 57 kampe på førsteholdet. Hele vejen igennem har han været en fantastisk ambassadør for FC Midtjylland. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 2 -Officielt: FCM sælger forsvarer til Toulouse
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Der er ingen tvivl om, at vi rigtigt gerne ville have haft, at det var lykkes endnu bedre her, men når nu det ikke skulle være, er vi glade for, at vi har fået en god aftale i stand med Toulouse, siger FCM-sportschef Svend Graversen og tilføjer:

- Vi er sikre på, at han kommer til at tage nogle gode skridt i sin karriere i Toulouse. Det har han kvaliteterne og mindsettet til, og det ser vi frem til at følge. Der skal lyde en stor tak til Nicolaisen for tiden i FC Midtjylland. Det har på alle måder været en fornøjelse, og vi ønsker ham alt det bedste fremover.

Toulouse var i sidste sæson med i oprykningsplayoff om en plads i Ligue 1, men tabte og spiller derfor også i den næstbedste række i den nye sæson.

31 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0