2022-06-21 17:44:22

Officielt: Frankfurt henter Mario Götze

Eintracht Frankfurt har tirsdag offentliggjort tilgangen af tyske Mario Götze, som kommer til fra PSV Eindhoven på en treårig aftale til 2025. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rygterne har svirret i den seneste tid, og nu er det endelig officielt: Mario Götze er ny spiller i Eintracht Frankfurt, som har udstyret den tyske offensivspiller med en kontrakt frem til 2025. 

30-årige Götze kommer til fra PSV Eindhoven, som han har været hos siden 2020 og har spillet 77 kampe for, hvor det undervejs også er blevet til en hollandsk pokaltitel og Super Cup. 

I Frankfurt bliver han holdkammerat med danske Jesper Lindstrøm, hvem han også skal slås om spilletiden med de kommende tre sæsoner på de offensive positioner. 

Markus Krösche, klubbens sportsdirektør, er tilfreds med tilgangen. 

- Faktummet, at en spiller som Mario Götze beslutter sig for at tage til Frankfurt med overbevisning efter utallige tilbud, taler for det exceptionelle billede, som klubben har opbygget i de senere år. 

Götze har tidligere tørnet ud for både Borussia Dortmund og Bayern München i Tyskland med stor succes. 

16 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0