IFK Värnamo har fundet deres nye cheftræner efter fyringerne af Robin Asterhed og Ferran Sibila.
Valget er faldet på FC Midtjyllands tidligere First Team Coach Arne Sandstø, som mandag har haft sin første arbejdsdag.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
- Efter mødet med Arne Sandstø og efterfølgende samtaler føles det rigtig godt, at vi nu kan præsentere ham som IFK Värnamos næste cheftræner, udtaler sportsdirektør Jörgen Petersson.
- Med en baggrund både som spiller og træner har han for eksempel senest været i FC Midtjylland. En stor klub med sin egen arbejdsmetode.
- Men han har også erfaring fra andre klubber, hvor den personlige udvikling har været stigende. Vi synes, den kombination er god.
I december meldte FC Midtjylland noget overraskende ud, at man stoppede samarbejdet med Arne Sandstø og assistenttræner Niels Lodberg.
IFK Värnamo ligger helt i bunden af Allsvenskan med bare et point efter otte kampe.



IFK Värnamo
Allsvenskan


































