Steffen Nielsen er på plads i AC Horsens.
Bold kunne i løbet af ugen melde, at den tidligere assisterende fodbolddirektør i OB var på blokken i klubben, og nu er han blevet ansat som Deputy Head of Football Operations.
Det betyder ifølge klubben, at han får en koordinerende rolle i forhold til kontrakter, klublicens, scouting, dialog med agenter, data, analyse og tæt samarbejde med forskellige specialister.
Klubben oplyser på samme tid, at Kristian Nielsen fremadrettet både skal være direktør og sportschef, efter at Niels Erik Søndergaard altså har fået sparket.
I Horsens glæder direktøren sig over ansættelsen af Steffen Nielsen.
- Vi arbejder hele tiden på at optimere forholdene på og uden for banen, og ansættelsen af Steffen Nielsen er endnu et stort skridt i retning af at styrke vores organisation.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han kommer med mange års erfaring fra OB, han har de rette kompetencer og et godt netværk, og vi har fået gode anbefalinger på ham. Vi har været igennem en grundig proces, og vi tror på, at det bliver et godt match, siger Kristian Nielsen til klubbens hjemmeside.
Steffen Nielsen blev i november fyret af OB efter en intern undersøgelse af den fynske klub.
Den interne undersøgelse bundede i informationer, der var leveret i en mail og sendt til flere danske medier, og den beskrev en række kontroversielle ting, Steffen Nielsen muligvis havde været involveret i.
Ifølge Bolds oplysninger undersøgte OB eksempelvis Steffen Nielsen for, om han havde været med til at sælge falske match worn-trøjer på sociale medier for at tjene penge til sig selv.
Steffen Nielsen var en del af OB fra 2005 og gennem 19 år havde han flere forskellige roller i klubben. Han var blandt andet ansat som Team Manager, hvor han var helt tæt på Superliga-mandskabet.
Undervejs steg Steffen Nielsen i graderne, og i april 2022 blev han belønnet med en ny stilling. Den dengang nyudnævnte fodbolddirektør, Björn Wesström, forfremmede ham til sin assisterende fodbolddirektør, hvilket er en post, han sad på frem til sin fyring.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
AC Horsens
Betinia Liga


























