Jackie Rasmussen fortsætter karrieren i Norge.
Som Bold tidligere tirsdag kunne fortælle, forlader Rasmussen sin stilling som direktør i Hillerød Fodbold for at blive sportschef i Strømsgodset.
Det bekræfter begge klubber.
Strømsgodset oplyser på sin hjemmeside, at Rasmussen tiltræder sin nye stilling fra årsskiftet.
Jackie Ramussen nåede mere end ti år i Hillerød, og derfor har det ikke været nemt at forlade klubben, fortæller han:
- Det er dybt vemodigt at skulle sige farvel til en klub, der har været en enormt stor del af mit liv i mere end 10 år. En klub, som er blevet en familie for mig.
- Beslutningen har været ekstremt svær, men jeg er tryg ved, at Hillerød Fodbold står et rigtig godt sted. Lige nu kan jeg næsten ikke rumme alle de følelser, der følger med, men jeg håber, at alle vil huske de gode stunder og de resultater, vi har skabt samme.
- Jeg glæder mig til at følge klubben fremover - den er i utroligt gode hænder. En stor tak til alle i og omkring klubben, som har været en del af dette vilde projekt og mit liv gennem så mange år, lyder det fra Jackie Ramussen til Hillerøds hjemmeside.
Strømsgodset har spillet i Eliteserien i 19 sæsoner i træk, men i 2026 står der altså OBOS-liga på menuen.

Strømsgodset
Betinia Liga
Hillerød



































