2024-06-24 10:33:01

Officielt: Jens Olsen er ny FCN-træner

Jens Olsen er ny cheftræner for FC Nordsjælland. Assistenttræneren har angiveligt slået Johnny Heitinga i kampen om at blive cheftræner for klubben

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCN

3 - 2

RAN

Afløseren for Johannes Hoff Thorup i FC Nordsjælland er nu fundet.

Jens Olsen er manden, der fremover skal stå i spidsen for Farum-klubben.

Ifølge Tipsbladet har den nu tidligere assistenttræner slået Johnny Heitinga i kampen om at blive cheftræner for klubben.

49-årige Jens Olsen har været assistenttræner i FCN siden sommeren 2023, men er altså nu blevet forfremmet.

- Først og fremmest er jeg meget glad for og stolt over at kunne træde ind i den nye sæson som cheftræner. FCN er en virkelig spændende klub, som er inde i en spændende udvikling, og da muligheden for at tage endnu mere ansvar for den udvikling bød sig, var jeg ikke i tvivl. Jeg ved, at klubben har været rigtig grundig i processen, og det gør mig bare endnu mere sikker på, at det er det rette match, siger Jens Olsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Jeg træder til som cheftræner efter et par rigtig flotte sæsoner, hvor vi har vundet rigtig mange kampe – og ikke mindst gjort det på vores måde og efter vores principper. Den udvikling skal jeg være med til at fortsætte, så vi fortsat kan spille med i toppen af ligaen og ramme europæisk fodbold igen. Det er det mål, vi jagter sammen.

- Vi har haft et stærkt team med en velfungerende arbejdsgang, og det skal vi fortsætte, mens vi stadig udvikler os og hele tiden forsøger at finde de rette knapper at skrue på, som kan bringe os videre. Det glæder jeg mig til at stå i spidsen for og til at sætte mit præg på. FCN er et særligt sted, hvor man gør tingene lidt anderledes, og jeg er glad for, at jeg har fået det hele ind under huden, så vi kan komme hurtigt i gang med forberedelserne til den nye sæson.

- For ambitionen er, at vi skal ud over stepperne med en trup, som har stort potentiale, og hvor de næste talentfulde unge skal træde frem. Det glæder jeg mig helt vildt til at komme i gang med, siger Jens Olsen til klubbens hjemmeside.

Tidligere har han været træner for Danmarks U19-landshold, mens han også har været cheftræner for Nykøbing FC.

Bold kunne i slutningen af maj erfare, at Jens Olsen var topfavorit til at blive assistenttræner for Niels Frederiksen i polske Lech Poznan.

Johnny Heitinga har stået uden job, efter at han stoppede i West Ham i maj. Tidligere har den 40-årige hollænder haft en række forskellige trænerjobs i Ajax.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCN

3 - 2

RAN

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce