Leicester bekræfter tirsdag formiddag, at klubben har købt Mads Hermansen i Brøndby.
Den 23-årige målmand får en femårig aftale med Leicester og forlader Brøndby efter 70 førsteholdskampe.
I Championship-klubben skal han konkurrere med danske Daniel Iversen om spilletiden mellem stængerne, ligesom han bliver holdkammerat med Viktor Kristiansen og Jannik Vestergaard.
- Det har været en fantastisk rejse fra U17-holdet, til at jeg i dag har sat min underskrift på en kontrakt med Leicester. Der er rigtig mange i Brøndby IF, jeg gerne vil takke. Ikke mindst mine målmandstrænere og holdkammerater gennem årene i Brøndby IF, siger Mads Hermansen til Brøndbys hjemmeside.
- Alle har de været med til at gøre mig til den målmand og det menneske, jeg er i dag og bidraget til, at alle træningspas har været udviklende, hårde og ikke mindst sjove. Senest har Casper Ankergreen været med til at løfte mit niveau og udfordret mig, ikke blot teknisk, men også mentalt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Efter rigtig mange år med en hverdag i Brøndby IF, så er jeg parat til at tage springet til udlandet, og jeg føler, at skiftet til Leicester City er det helt rigtige for mig og mit næste skridt i karrieren.
- Jeg vil selvfølgelig savne hverdagen i klubben, holdkammeraterne og hele staben, og ikke mindst fansene som altid har støttet mig. Både på og udenfor banen har den støtte været uundværlig, og det har jeg aldrig taget for givet, så den opbakning vil jeg gerne takke fra hjertet for.
Mads Hermansen kom til Brøndby som 15-årig i 2016.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
Leicester
3F Superliga

































